Hvorfor et medlemskab i en a-kasse er vigtig for dig som selvstændig

Rigtig mange danskere har den opfattelse, at et medlemskab i en a-kasse udelukkende er relevant, såfremt man er ledig – men dette er ikke rigtigt. Det er nemlig også særligt relevant at være medlem som selvstændig erhvervsdrivende i sin egen virksomhed, og du vil som selvstændig kunne drage mange fordele af et medlemskab i en a-kasse. Du kan f.eks. blive klogere på de særlige regler for selvstændige i a-kassen, få professionel rådgivning til dine karrieremuligheder, og endelig får du naturligvis ekstra økonomisk sikkerhed med mange attraktive vilkår. Det er ikke alle mennesker, der drømmer om fastansættelse og et job, hvor man møder fra 9-17 dag efter dag – og derfor tilbyder de fleste a-kasser fleksibel rådgivning om dine ønsker til dit arbejdsliv som selvstændig, og herudover kan du også få sparring samt professionel vejledning til at komme godt videre, såfremt du en dag skulle være så uheldig at blive ledig.

Fornuftigt at vælge en a-kasse

Der er mange fordele at drage af et medlemskab i en a-kasse. Som medlem i en a-kasse bliver du først og fremmest tilbudt en lønsikring, som sammen med dagpengene vil kunne sikre dig helt op til 90% af din nuværende løn, såfremt du en dag bliver ledig. Et medlemskab giver dig altså en kæmpe tryghed for dig og din familie, da du stadig er sikret en indkomst. Herudover vil et medlemskab også kunne være behjælpelig, hvis du en dag bliver ramt af alvorlig sygdom, eller såfremt der er andet, der kommer i vejen for din arbejdsfastholdelse. Her vil du få mulighed for at søge rådgivning af bl.a. socialrådgivere, som kan hjælpe dig med regler, information samt de konkrete muligheder, du har. Som medlem har du desuden mulighed for at tilmelde dig forskellige møder, der alle kan være med til at klæde dig bedre på, så du kan blive klogere på dine egne jobmuligheder, dine specifikke ønsker til arbejdslivet osv. Det er derfor ganske essentielt, at man ikke blot ser et medlemskab som en hurtig vej til lønsikring, men at man nærmere ser det som den direkte vej til et spændende og nyt job med en masse nye udfordringer.

A-kasser er altafgørende i det danske arbejdsliv

Der er lige nu 24 forskellige a-kasser at vælge imellem i Danmark, og disse spiller alle en ganske essentiel rolle på det danske arbejdsmarked. Dette er gældende, da arbejdsgiverne har let ved at afskedige deres medarbejdere, og dette er kun muligt, i og med at medarbejderne har en sikkerhed i at kunne opretholde en indkomst, hvis de bliver opsagt. Som medlem af en a-kasse er du sikret rent økonomisk, og derfor har a-kassen en helt særlig og afgørende rolle, når det kommer til fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked. Et medlemskab i en a-kasse er både den direkte vej til et nyt job samt en kæmpe økonomisk sikkerhed, og undergraver man a-kasserne, skærer man et vigtigt træk ved den danske model væk, nemlig flexicuritymodellen. Ønsker du at få del af denne tryghed, kan du se mere her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *